Botilbuddet Karlebo Hus 1 ligger på en 100.000 m2 stor grund sammen med Karlebo Hus 2 og Karlebo Hus 3. Adressen er Avderødvej 42, 2980 Kokkedal.

I Karlebo har vi bl.a. shelter med bålplads, fodboldbane, egen sø og en trampesti hele vejen rundt om grunden. Vi har planer om, inden for nærmeste fremtid at få dyrehold med geder, høns og kaniner. Der er busforbindelse lige uden for døren til Hillerød og Hørsholm.

Huset er i to etager: I stueetagen er der fælles køkken/alrum, TV-stue, kontor og vagtværelse, fælles badeværelse og vaskerum samt tre beboerværelser, hvoraf det ene værelse har eget bad og toilet.

På første sal ligger 6 beboerværelser, to fælles badeværelser og to fælles toiletter.